Plads til flere slags kunsthistorie

To typer kunsthistorie mødes i dette nummer af Kunsthistorisk Bogliste. På den ene side monografien eksemplificeret ved udgivelser om Gunnar Aagaard Andersen, Vilhelm Hammershøi og ”Barbermaleren” John Christensen. På den anden side den tematiske tekstsamling, som sætter fokus på et begreb eller en problemstilling, hér i form af udgivelser om deltagerisme i kunsten, ”Planter i bevægelse” og ”Det sande billede”.

Næppe tilfældigt er de monografiske udgivelser om danske kunstnere (og mænd!), og de forklarer og perspektiverer primært en dansk kontekst. De tematiske tekstsamlinger er derimod internationale, og på godt og ondt har de et bredere sigte, både i det, de omhandler, og i deres teoretiske rammesætning.

Forskellen er til dels et generationsspørgsmål: de monografiske forfattere er alle tre ”ældre” i den forstand, at de har været aktive forskere i årtier, mens redaktørerne og bidragsyderne til de tre tekstsamlinger er yngre og tættere forbundet med ”ny kunsthistorie” (eller er vi efterhånden nået til ny-ny kunsthistorie?). Men også den institutionelle baggrund adskiller ophavsmænd og -kvinder: på den ene side uafhængige forskere, på den anden side folk, der er ansat på museer og universiteter.

Det er fantastisk, at der i dansk kunsthistorie udgår forskning fra så forskellige positioner. Når man betænker miljøets ringe størrelse, vidner det om pluralitet og intellektuel rigdom. Det er også tegn på økonomiske ressourcer: konstante og kontante nedskæringer i det offentliges frie og bundne midler til forskning opvejes af en række fonde, der skyder flere penge ind i dansk kunsthistorie end nogensinde tidligere.

Vil denne relativt lykkelige tilstand med plads til flere samtidige ”kunsthistorier” fortsætte? Er denne heterogenitet bæredygtig på længere sigt?

Visse bekymrende tegn peger mod et negativt svar. De to kunsthistoriske afdelinger i henholdsvis Aarhus og København er første led i den ”fødekæde”, der forsyner faget med unge og ambitiøse forskere. De store nedskæringer og særligt de seneste historier om drastisk reduktion i optag af nye studerende kan på lang sigt betyde færre kvalificerede kunsthistorikere og mindre kvalificeret forskning.

Men dette er også en udvikling, der aktivt kan modgås. Ved at gøre sig bevidst om, hvor stor en kvalitet, dansk kunsthistorisk forskning har, og hvad denne bunder i, kan vi arbejde for, at den bevares, udvikles og sikres for fremtiden. Det fortsatte arbejde med bevidstgørelse er en af ambitionerne bag Kunsthistorisk Bogliste, men det er også et ansvar, der hviler på os alle sammen i det daglige. Derfor håber vi, at nærværende nummer kan anspore til ny lyst til viden og diskussion om det, vi alle brænder for – en stærk og sammensat faglighed. God læsning!

Redaktionen

 

Kontakt os gerne med kommentarer og forslag ved at klikke her

 


 

Kunsthistorisk Bogliste nr. 14/2018

 

Hammerhøi i Davids Samling
Henrik Wivel, Hammerhøj i Davids Samling
Anmeldt af Kamma Overgaard Hansen

Barbermaleren John Christensen: “Hvor sæben skummer for kunstens skyld”
Hanne Abildgaard, Barbermaleren John Christensen
Anmeldt af Nina Hobolth

GAaA – en kunstner i klasse A
Vibeke Petersen Gether, Gunnar Aagaard Andersen
Anmeldt af Jens Tang Kristensen

Planter i bevægelse
Planter i bevægelse
Anmeldt af Ann-Sofie N. Gremaud

The Art of Taking Part
ARKEN Bulletin: The Art of Taking Part, vol. 7, 2017
Anmeldt af Henrik Holm

The True Image
Periskop: Det sande billede, vol. 18, 2017
Anmeldt af Charlotta Krispinsson

 

Hent Kunsthistorisk Bogliste Nr. 14 som pdf her