Udstillingsbesøg: De 4 – Modernismens mænd

Onsdag d. 15. juni 2022. Kl 16.00 – 17.00 Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,
2900 Hellerup.

Max. 25 deltager. Tilmelding senest 13. juni 2022.

Har du endnu ikke set De 4 – modernismens mænd eller vil du gerne høre om arbejdet med og overvejelserne bag udstillingen så kom med d. 15. juni, hvor

Foto: Øregaard Museum

Foto: Øregaard Museum

museumsdirektør Sidsel Maria Søndergaard og museumsinspektør Birgitte Vase Agersnap vil fortælle foreningens medlemmer om udstillingen. 

 

Der er i disse år stort fokus på den modernistiske kunst i Danmark. Udstillingen De 4 tager et centralt emne fra denne periode op. De 4 er Axel Salto (1889-1961), Vilhelm Lundstrøm (1893-1950), Karl Larsen (1898-1977) og Svend Johansen (1890-1970). De fire kunstnere samledes om at formulere en ny dagsorden i mellemkrigstidens danske kunst. De vil indtage den danske kunstscene med inspiration fra tidens internationale strømninger i moderne maleri for at omstyrte en i deres øjne forældet og elitær kunstforståelse. Ud med naturalismen. Ind med farvens kraft og formens renhed. På udstillingen kan man følge, hvordan de i løbet af 1920’erne udfoldede deres visioner i et kunstnerisk fællesskab, der også kunne rumme deres forskelligheder, som blev tydeligere i løbet af 1920’erne.

 

I forbindelse med arrangementet giver Øregaard Museum fri entré til udstillingen for tilmeldte deltagere.

Tilmedling

 

Send tilmelding