DATA
Årskongres i Dansk Kunsthistoriker Forening

Lørdag d. 25. februar 2023 kl. 10.00-15.00
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København K
Selvom mange ikke forbinder kunsthistorie med ordet data, så betjener faget som videnskabelig disciplin sig af data i bred forstand. Disse oplysninger kan have vidt forskellig form, hvad enten de stammer direkte fra kunstværkerne eller fra andre kilder, lige som de kan bruges på vidt forskellige måder i den kunsthistoriske undersøgelse. Traditionelt set har kunsthistorikere ofte hentet oplysninger fra arkiver og gør det fortsat i dag, hvorfor såvel arkivernes organisering, som hvad man egentlig leder efter, spiller en væsentlig rolle for det kunsthistoriske arbejde. Vi vil gerne sætte fokus på denne praksis’ betydning for faget og samle op på, at der i de senere år i højere grad er kommet fokus på, at arkivets (digitale) infrastruktur og kulturarvens metadata kan have politisk karakter.
Særligt i de senere år er der desuden opstået nye muligheder for at indsamle og behandle data som del af den kunsthistoriske undersøgelse. Heraf udspringer også nye tekniske optagemetoder eller metoder sjældent anvendt i kunsthistorien, hvilket eksempelvis involverer statistik, maskinlæring og metadata. Her ansporer kvantitative data og nye visualiseringsteknikker gentænkning af fagets metoder og fortolkningspraksisser generelt. Hvad kan og skal vi med data i kunsthistorien? Hvad betyder nye slags og nye forståelser af data for faget og dets selvforståelse? Og hvilke greb benytter vi os af som fag, når kulturarven og dens data er tabt, fraværende eller politisk ladet?
Talere: Gunhild Ravn Borggreen, Karen Westphal Eriksen, Casper Thorhauge Mønsted, Anne Haack Christensen, Ernst Jonas Bencard og Lisbet Tarp.
Tilmeldingsfrist: Torsdag d. 23. februar. Pris: 99 kr. (medlemmer), 149 kr. (ikke-medlemmer) samt gebyr. Frokost er inkluderet i prisen. Frokosten er vegetar-venlig. Ønskes vegansk, gluten- eller laktosefri kost, kontakt da venligst arrangørerne.
Seminaret er arrangeret af Dansk Kunsthistoriker Forening ved Anna Schram Vejlby, Karen Westphal Eriksen, Lisbet Tarp og Martin Søberg. Efter seminaret afholdes foreningens generalforsamling.
PROGRAM
09.30
Kaffe og registrering
10.00
Velkomst og introduktion
Martin Søberg
10.10
En flom af data: Tekniske undersøgelser af et maleri i et maleri
Anne Haack Christensen og Lisbet Tarp
10.45
Historiske festdekorationer: Hvordan studerer man det tabte?
Casper Thorhauge Mønsted
11.20
Pause
11.35
Transkulturelle arkiver: Kortlægning af dansk-japanske netværk i efterkrigstidens modernisme
Gunhild Ravn Borggreen
12.10
Frokost
13.00
Alle kilder og alle værker – en dokumentationsmodel
Om Arkivet, Thorvaldsens Museum
Ernst Jonas Bencard
13.35
Sonja Ferlov Mancoba: Æstetik og arkiv
Karen Westphal Eriksen
14.10
Paneldebat
Modereret af Anna Schram Vejlby
14.50
Pause
15.00
Generalforsamling i Dansk Kunsthistoriker Forening
Deltagelse i selve generalforsamlingen er begrænset til foreningens medlemmer, kræver ingen forudgående tilmelding og er gratis.
1 kommentar
Der er lukket for kommentarer.